Cikaden og myren

Original version(oversat til latin af Phaedrus)

Olim garrula cikade i bladrig silva canebat, flittig myre autem assidue laborabat.

Cicada formicam videt et bestiolae industriam ita vituperat: "Dum myre, cur vitam tuam in opera dissipas? Ego contra in Umbra requiesco, vitam laetam et sine curis ago etagricolturas delecto”.

At sedula ant cicadae dovenskab foragte, nec insolentiam curat, sed holde ud i sit arbejde.

Cum autem hiemens venit propter pristinam industriam formicae magna copie micarum est et cum laetitia vivit; cikade, kontra, forsømmer hans escas no habet et in miseria est.

Tunc formicam bønfaldt: "Da mihi, quaeso, paucas micas quia famelica sum".

Sed improvidae cicadae myre svarede: "Antea canebas, intet hop!".

Bogstavelig oversættelsepå italiensk

Engang sang en snakkende cikade i en skov, mens en hårdtarbejdende myre arbejdede flittigt.

Cikaden så myren og kritiserede på den måde det lille dyrs arbejde: ”Tåbemyre, hvorfor spilder du dit liv på arbejde? Tværtimod slapper jeg af i skyggen, lever et lykkeligt og bekymringsløst liv og får landmændene til at muntre op.«

Imidlertid foragtede den flittige myre cikadens dovenskab og tog ikke hensyn til hans uforskammethed, men holdt ud i sit arbejde.

Men når vinteren melder sig, er der takket være sit tidligere engagement en stor overflod af krummer, og myren lever lykkeligt; cikaden har tværtimod på grund af sin uagtsomhed ingen føde og er i en tilstand af elendighed.

Så beder hun myren: "Giv mig et par krummer, tak, for jeg er sulten."

Men myren svarer på den naive cikade: "Først sang du, nu danser du!".