Læsetid: 6 minutter

Den, der elsker dig, fodrer dig! Undgå giftige forhold

Indholdsindeks

Resumé

Kommentar til evangeliet af 11. juni 2023

Kristi Allerhelligste Legeme og Blod – år A

Dt 8,2-3.14-16 Ps 147 1Cor 10,16-17 Jn 6,51-58

Tag derfor og spis Kristi legeme [...]; tag og drik Kristi blod.
For at undgå løsrivelse, spis det, der forener dig;
for ikke at betragte dig selv som billig, drik din pris
Augustin,I I. Ev. tr.26, 6, 13

Spise uddannelse

Måden vi spiser på siger meget om os: nogle spiser glubsk, prøver at få fat i alt, hvad der er, måske så har de det dårligt, men de vil ikke give afkald på noget; andre nægter desværre at spise, som om de ikke ønsker at indgå i et forhold til verden udenfor; atter andre kan lide at lave mad til andre, nærmest en måde at komme i kontakt på.

Der er mange andre nuancer, men det faktum, at mange historier i litteraturen ofte har med mad at gøre, får os til at forstå, at mange andre aspekter af livet i mange kulturer konvergerer omkring spisning.

Bibelen taler til os mange gange om at spise, lige fra begyndelsen: Den første synd begås netop ved at gribe en frugt, der virker behagelig, men som i virkeligheden forgifter livet.

Det er, som om Guds ord på en eller anden måde ville opdrage os til at skelne, hvad der nærer os fra det, der får os til at dø, til det punkt, hvor vi erkender, at den sande kilde til liv er i Jesus Kristus.

Lær at brødføde dig selv

Livet er i virkeligheden en rejse, hvorigennem vi lærer at ernære os selv, siden vi er børn, og hvor vores måde at spise på ændrer sig.

Men livet er også en rejse, hvor vi nogle gange bliver grebet af frygten for ikke at finde det, vi gerne vil nære os med: Det er i virkeligheden billedet af Israels rejse gennem ørkenen, som vi læser denne søndag i Femte Mosebog.

En vej, der bliver emblematisk for Israel som en lignelse om dets historie og frem for alt som et billede på forholdet til Gud.

Men billedet af denne rejse taler tydeligt om hver enkelt af os: vi er alle bange for, at der ikke vil være noget tilbage til os, vi er bange for at blive udelukket fra livets festmåltid. Og frygt tager mange gange form og bliver til slanger, der forgifter vores sind.

Modtagelse af mad

Og ligesom for Israel, selv på vores rejse, tøver Gud ikke med at få os til at finde det, vi har brug for hver dag, det er vores manna.

Det er ikke altid, hvad vi vil spise, men for nu er det det, der holder os i gang. Det er en tid, hvor vi er kaldet til at stole på: vi har kun det, vi har brug for i dag, til at øve os i at stole på Herren, som ikke vil mangle det, vi har brug for i morgen!

Rejsen i ørkenen lærer os også at byde livet velkommen i stedet for at narre os selv til at finde det alene: mannaen er en gave, den er ikke en præstation. Gud opdrager Israel, måske uden den store succes, til at se på hverdagen som en velsignelse og ikke med angsten over at skulle møde ørkenens tørhed alene med egen styrke.

Ernærer sig af ordet

Rejsen i ørkenen er også en øvelse i tillid til Guds ord: Mennesket lærer, hvad det virkelig har brug for (jf. Dt 8.3), fordi Gud sender sit budskab til jorden (Sl. 147.15), som mannaen er billedet af. .

Faktisk nærer vi os ikke altid af Guds ord: Vi fortærer ofte menneskelige ord, der forgifter os, forførende ord, vredesord, modløshedsord. Det er dog ikke den mad, som Gud ønsker at nære vores sjæl med.

En vej til befrielse

Rejsen i ørkenen er en befrielsesrejse: ligesom Israel er befriet fra Egyptens slaveri, så er vores rejse i livets ørken en befrielsesrejse fra vores frygt for at dø. Det er den vej, vi oplever Guds omsorgsfulde nærvær.

I Kristus bliver denne befrielse fuld og endelig, som befrielse fra døden.

Denne befrielsesvej, som går gennem Det Røde Hav og derefter gennem ørkenen, åbner igen med en middag, hvor israelitterne spiser kødet af lammet og markerer dørstolperne til deres døre med dyrets blod.

Det blod er tegnet på deres tilhørsforhold til Gud, og af denne grund vil de blive skånet, når dødsenglen går forbi.

Jesus er lammet

Dette billede er grundlæggende for at forstå Jesu ord i evangeliet: nu er han lammet i hvis blod vi er befriet, han er lammet hvis kød nærer os.

Men kød og blod er åbenbart også et billede på personen: At nære sig Jesu kød og blod betyder at indgå i et forhold til ham.

I Johannesevangeliets kapitel 6, før han talte om sit blod og sit kød, fodrede Jesus folkeskarerne med brød og begyndte også at sige, at han er brødet, der nærer, men stillet overfor uforståelsen hos dem, der lyttede til ham, Jesus. udtrykker sig selv på en endnu stærkere måde: Han er ikke kun den, der giver os det, vi har brug for for at leve, men det er forholdet til hans person, der får os til at leve!

Vi lever af ham i det omfang, vi er villige til at dyrke dette forhold.

Spis sammen

Hvis hver af os dyrkede et forhold til Jesus, ville vi uundgåeligt finde os selv i ham, fordi vi tilhører ham.

Paulus insisterer i det første brev til korinterne, som vi læser denne søndag, netop på dette fællesskab, som realiseres i det fælles tilhørsforhold til Jesus: af mange bliver vi ét legeme (1Kor 10,17).

Vi lever dette fælles tilhørsforhold på en stærk og ægte måde netop i gestus af at nære os selv med eukaristien! Det er derfor alvorligt, når denne gestus siger noget, som vi så ikke lever: sammen lever vi af ham, men bagefter viser vores forhold splittelse!

At dele sin krop og sit blod er også et ansvar, der påvirker den måde, vi lever relationer mellem os på: Mener vi virkelig et fælles tilhørsforhold ved at nære os sammen på Kristi legeme?

Modtag liv

Jesu samtalepartnere undrer sig over, hvordan det er muligt, at han giver dem sit kød at spise.

Måske er det virkelige problem her ideen om at modtage det, vi har brug for for at leve: faktisk foretrækker vi at skaffe mad selv, for at vise, at vi er voksne og dygtige, vi ønsker ikke at stå i gæld til nogen.

I denne forstand lærer de fattige os, hvad det vil sige at have ydmyghed til at modtage liv. Vi er også fattige, fordi vi ikke kan finde det, der virkelig nærer vores liv alene.

At spise Kristi legeme og blod betyder derfor at leve forholdet til ham, nære os med dette forhold og forblive i dette forhold: "Den, der spiser mit kød og drikker mit blod, bliver i mig, og jeg i ham" (Joh 6,56).